Article about conscription in Denmark, published in Weekendavisen, August 2021.
I løbet af en relativt kort periode har kvinder i Danmark og de fleste vestlige lande fået ret til næsten alt, der tidligere var forbeholdt mændene. Nu til dags må danske kvinder vise ankler, gå i skole, åbne bankkonti, eje ejendom, stemme til valgene og endda være statsministre. Der er dog én ting, kvinderne ikke har fået, og som – sjovt nok – ikke står højt på den feministiske ønskeliste. Nok fordi retten egentlig er en pligt: værnepligten.
Du kender måske allerede til konceptet, men det gjorde jeg ikke, da jeg flyttede til ligestillings-paradiset Danmark, for konceptet værnepligt er, i Europa, nærmest udelukkende et skandinavisk begreb. Jeg blev derfor meget overrasket da jeg, efter seks år i Danmark, mødte min nuværende kæreste og lærte at han har været i Forsvaret - ikke fordi han ville, men fordi han trak et lavt lodnummer og skulle. Det kan ikke passe, tænkte jeg. I hvert fald ikke i det Danmark jeg havde lært at kende.
Hvis du ikke kender til konceptet, eller lige skal bruge en refresher, så værsgo: Værnepligt er, kort sagt, en borgers lovbestemte pligt til at deltage i landets militære forsvar. Hvert år, skal de gennemsnitligt ca. 35.000 18-årige mænd i Danmark møde op til noget der hedder Forsvarets Dag (tidligere »session«), hvor de trækker et lodnummer. Hvis ens nummer er lavere end 200, så kan man regne med at få en indkaldelsesordre. Der er omkring 4.200 ledige pladser og alle de, der ikke bliver fyldt op af frivillige, skal fyldes af pligt, startende fra det laveste lodnummer. Hvis man nægter at aftjene sin (minimum) fire måneders værnepligtsperiode i militæret, har man dog et par andre muligheder. Alternativt, kan man vælge at aftjene ni måneder i Beredskabsstyrelsen gennem en brandmands-, førstehjælps- og redningsuddannelse. Eller søge om civil værnepligt (også kaldet »militærnægtertjeneste«), hvor man bliver udstationeret i offentligt støttede institutioner, kirkelige organisationer, miljøorganisationer eller lignende. Her er man dog stadig forpligtet til at aftjene i fire, otte eller ni måneder, på den samme lave løn man får under almindelig værnepligt.
Image by Wenjia Tang
For det første undrer det mig, at værnepligten stadig eksisterer, og for det andet, at den kun omfatter mænd. Værnepligt stammer fra en tid, hvor kvinder blev tidligere gravide end i dag og derefter passede børnene derhjemme. Man kan måske sige, at det var kvinders tilsvarende pligt at føde den næste generation. Som kvinde fristes jeg også til at sige, at det er biologisk uretfærdigt, at det er min krop, der skal bruges, hvis min (mandlige) kæreste og jeg ønsker os et barn, og måske er værnepligt for mænd en form for samfundsmæssig afbalancering. I så fald burde den være ni og ikke fire måneder. Men som kvinde i 2021 er jeg ikke lovligt forpligtet til at føde og passe børn, ligesom jeg heller ikke er forpligtet til at være soldat. Men bare rolig, jeg har ret til det, hvis jeg vil. I dag har kvinder nemlig »værneret«. Altså retten til at melde sig frivilligt til værnepligten, og det giver faktisk kvinder flere rettigheder.
Hvis en kvinde ønsker at afslutte sin værnepligt undervejs, uanset årsag, kan hun opsige uden konsekvenser, og hvis hun bliver skadet under tjenesten, får hun fire måneders løn, fordi hun er ansat på kontrakt. Det gør hendes mandlige kollegaer til gengæld ikke. Som Christian Brøndum påpeger i Berlingske, er værnepligtige mænd »i lovens forstand ikke ansat, men udfører en tjeneste«. Derfor kan en skadet mand erklæres uegnet og sendes hjem uden kompensation. En mand kan ikke sige op. Vælger han at »udeblive«, kan han straffes for det. Av. Hvorfor har mændene ikke samme rettigheder? Ifølge Forsvaret selv melder mere end 99 procent af de værnepligtige sig frivilligt. Så hvorfor ikke afskaffe pligten og give mænd værneret ligesom kvinder?
Hvis pligten virkelig skal bevares, så lad den gælde for mænd og kvinder, ligeværdigt. Så vokser piger ikke op med troen på, at kun mænd kan flyve fly, affyre kanoner og sejle skibe. Og drengene vokser ikke op med tanken om, at de skal kunne disse ting. Man kunne endda tilføje hospitals-, klimaaktivisme-, affaldsorterings-, skole- og supermarkedspligten, så vi sikrer os at alle samfundets nødvendige funktioner kan opretholdes i tilfælde af katastrofe. For er det egentlig ikke derfor, værnepligten eksisterer? I dag handler feminismen ikke kun om øgede rettigheder for kvinder, men lige rettigheder og muligheder for alle. Med værnepligten risikerer vi at fastholde en gammeldags kultur, hvor selv loven forventer at drenge og mænd skal være hårde og krigsklare, mens kvinder skal beskyttes og holdes hjemme.
Det er der vel ingen fordel i for nogen.